Til børn

Gør køreturen sjov for børn – og barnlige sjæle
Børn kan godt have svært ved at forholde sig til tid og sted, derfor kan køreturen nemt føles lang og trang. De fleste af os kan i hvert fald godt nikke genkendende til sætningen fra bagsædet - ”Hvornår er vi der?”. Udover de vigtige pauser undervej på rastepladser kan du hjælpe børnene med at gøre turen nemmere. Der er nemlig masser af måder, du kan aktivere og underholde børnene på på bagsædet af bilen, når vi ikke lige taler iPad og fladskærme. I flere tilfælde kan du ligefrem involvere de voksne på forsædet i legen.

Sjove lege i bilen
Der findes en lang række sjove lege, der nemt kan involvere både børn og voksne på turen. Her finder du lidt gode og sjove forslag.

Tæl biler
Hver passagerer vælger en farve, og herefter gælder det om at tælle biler i ens egen farve. Hvis du vælger farven blå, skal du sige ”blå bil”, hver gang du spotter en blå bil på farten.

Ord tag-fat
En passagerer starter med at vælge et ord, derefter gælder det om at sammensætte ord i halen. Den næste skal finde et ord, der passer samme med det første (ex. bil – bliver til bildør). Den næste skal så finde et ord, der passer på dør (ex. dør bliver til dørmand). Og så videre herfra.

Gæt et dyr
En af passagererne vælger et dyr. Herefter må der stilles spørgsmål på skift, som der kun må svares ja eller nej på, indtil dyret gættes. (Spg. 1: Er dyret over 1 meter høj?, Spg. 2: lever dyret i Danmark? osv. ).

Digt en historie
Man skaber sin egen historie ved at skriftes med at komme med nye sætninger. Den første starter ud med en sætning, den næste kobler så endnu en sætning på og så fremdeles. Så ruller historien. Person 1 starter ud: ”det var en tidlig morgen ved Vesterhavet”. Person 2 fortsætter ”bølgerne var høje og vandet iskoldt”. Person 3 ”Ole på fem år var ved at bygge sandslotte” osv.

Lav en sætning af nummerpladen
Bogstaverne på nummerpladen kan sagtens bruges til at lave sjove sætninger med. En dansk nummerplade med bogstaverne AL kan fx nemt blive til ”Anders lunter”, mens en tysk nummerplade med bogstaverne B-LH kan betyde ”Børge lufter hunden”. Den, der hurtigst finder på en sætning, vinder omgangen og skal servere næste sæt bogstaver fra en nummerplade til resten af deltagerne.

Malebog
Hos Hella Service Partner har vi udviklet en malebog, der er lige til at printe og tage med på farten. Lad fantasien slippe løs og børnene hygge sig på bagsædet med farveblyanter eller tegnekridt. Du kan downloade bogen lige her

Du kan også erhverve dig vores drikkedunke og bolde, spørg når du næste gang lægger vejen forbi et af vores værksteder.

Hella Service Partner ønsker jer rigtig god fornøjelse og god tur!