Økonomisk kørsel

Spar på din kørsel

Brændstof har aldrig været dyrere. Som bilejer er det derfor en god idé, at være opmærksom på hvad man selv kan gøre for, at mindske brændstofforbrug. Det er ofte kun få justeringer som kan være med til at nedbringe dit forbrug.

 

6 hurtige tips:
 

1) Kør i de høje gear hvis muligt, da lavere omdrejninger forbedrer din brændstoføkonomi.

Derfor kan det være en fordel at køre i så højt gear som muligt og motorbremse ved at geare ned i stedet for at bruge fodbremsen. Det sparer både på brændstofforbrug og giver en rolig kørsel uden pludselige opbremsninger og hurtige gearskifte. 

2) Stands motoren når du holder og venter udenfor.

Dette giver mulighed for at spare på brændstoffet, selvom det kun er 1 enkelt minut.

3) Anskaf dig et benzinkort.

Anskaffer du dig et benzinkort, kan der også være en del at spare både på literprisen og på medlemsfordele.

4) Tank sent om aftenen eller om morgenen inden kl. 10.00.

Du kan spare mange penge i dit brændstofbudget ved at tanke med omtanke. Ofte er benzin billigere fra sent på aftenen og hen til næste formiddag, da flere af de større selskaber regulerer prisen kl.10.00 om formiddagen.

5) Undgå at fylde tanken på tankstationer langs motorvej.

Literprisen er ofte skruet i vejret på tankstationerne langs motorvejen.

6) Bilens vægt spiller også en rolle, da en tung bil bruger mere brændstof.

Kører du f.eks. rundt med en tagboks, forøger du bilens samlede vægt væsentligt.